Korrosionsadfærden af zinkbelægninger i ikke-sure/alkaliske atmosfærer adskiller sig væsentligt fra den i sure/alkaliske atmosfærer. Generelt set kommer zinkbelægningens overflade i fravær af sure eller basiske forhold i kontakt med ilt i luften og danner zinkoxid (ZnO). I nærvær af fugt kan zinkhydroxid [Zn(OH)2] også dannes.
Når zinkbelægningens overflade kommer i kontakt med sure eller alkaliske atmosfærer ledsaget af fugt, zinksulfat (ZnSO4), zinkchlorid (ZnCl₂), zinkhydroxid [Zn(OH)₂], zinkcarbonat (ZnCO₃, bemærk: ZnCO₈ er ikke en gyldig kemisk formel for zinkcarbonat), og andre forbindelser kan dannes. Zinkbelægningens korrosionshastighed varierer med pH-værdien af opløsningen, der består af disse atmosfærer og vand. Som vist i figur 1-1 er der fire pH-værdiområder: under pH 6 er det stærkt sure område med den højeste opløsningshastighed; mellem pH 6 og 12,5 er det stabile område, hvor zinksalte på zinkbelægningens overflade danner en stabil beskyttende film; pH 12,5 til 13,5 er det fortyndede alkaliske område; og over pH 13,5 er den stærkt alkaliske region. Det kan ses, at korrosionsadfærden af zinkbelægninger i ikke-sure/alkaliske atmosfærer er helt anderledes end i sure/alkaliske atmosfærer.
